Vi bliver ofte spurgt af jer, der tager uddannelsen, om hvordan vi kan hjælpe med rekruttering i bestyrelser. Dette gælder både bestyrelseslederne, der mangler kandidater og spørger os til råds, og også bestyrelseskandidaterne, der gerne vil sætte deres kompetencer i spil i landets bestyrelser.
Mange af vores elever på uddannelsen er ejerledere, og ofte efterspørges der hjælp til, hvordan man som ejerleder sikrer, at man får sammensat en kompetent bestyrelse.
I denne position ser vi os ofte i stand til at sætte to og to sammen og hjælpe vores alumner med enten at etablere eller styrke deres bestyrelser eller med at komme i spil til flere bestyrelser – eller begge dele.
I dette blogindlæg har vi interviewet vores CEO, Marius Sangild, om, hvordan han og teamet hjælper til i denne rekrutteringsproces, og dette nyhedsbrev vil forhåbentlig på denne vis gøre dig klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig.
Hvorfor er det egentlig vigtigt for bestyrelser at have fokus på rekruttering?
Marius: ”Et ord, jeg gerne vil fremhæve, er omstillingsparathed. Det kan godt være, at man i dag har en velfungerende bestyrelse, men med den omskiftelige verden vi lever i, er der ikke tid og plads til at læne sig tilbage. Vi er nødt til at være på dupperne, hvis vi vil sikre, at vores virksomhed har succes, og bestyrelsen konstant skaber den værdi, som den er til for.
Med den omskiftelighed vi ser, er der også et stigende behov for forskellige kompetencer i de forskellige faser af en organisations udvikling. Måske skal virksomheden gennem en digital transformation, og i en sådan situation er det altafgørende at have de rette kompetencer i bestyrelsen. Ligesom det i andre faser er andre kompetencer, der er vigtige.”
Hvordan løser man de rekrutteringsudfordringer, som vi så ofte hører om fra danske virksomheder, når det kommer til bestyrelserne?
Marius: ”Det kan man jo eksempelvis gøre ved at benytte vores i øvrigt gratis bistand. Hvis du har taget uddannelsen, ser vi det som vores opgave at sikre, at dine kompetencer kommer i spil, og fastholde din udvikling, og derfor hjælper vi helt gratis alle de alumner, der giver udtryk for, at de søger bestyrelsesposter, med at komme i betragtning til poster, og omvendt, de der mangler medlemmer til deres bestyrelse, sætter vi op med relevante kandidater. Det er selvfølgelig ikke sådan, at vi bare sørger for bestyrelsesposter til alle; det kræver også, at man selv er villig til at lægge arbejde og energi i det, men vi hjælper med rådgivning og sætter parter sammen, når vi finder et godt match.”
Hvordan hjælper I med rekruttering?
Marius: ”Der er overordnet set to forskellige måder, vi hjælper folk på. Og selvom resultatet er det samme, starter den to forskellige steder.
Den ene er, når folk tager uddannelsen og siger til os, at de gerne vil sættes i spil til diverse bestyrelsesposter. Her holder vi øje og sætter relevante kandidater sammen med relevante bestyrelsesledere, der har eller snart har ledige stole i bestyrelseslokalet.
Den anden er, når virksomheder beder os om at finde de rette kandidater for dem. Her samler vi en liste af alumner, og med vores viden om deres kompetencer og personlighedstest fra uddannelsen, kan vi give vores anbefalinger til de bestyrelsesledere, der søger nye medlemmer, eller når vi hører om åbninger, kan vi også anbefale en eller flere af vores alumner, som passer til det, som den pågældende bestyrelse efterspørger.
Vi anbefaler udelukkende alumner af den simple årsag, at det er disse kandidater, vi kan stå inde for, og har gjort vores due diligence på ved at kende dem indgående fra deres tid på bestyrelsesuddannelsen. Dermed kan vi også stå inde for, at de har kendskab til den viden og de centrale kompetencer, som bestyrelsesarbejde kræver, og som vi underviser i på uddannelsen.”
Hør fra nogle af dem vi har hjulpet
En ting er, at vi selvfølgelig kan fortælle om, hvad vi gør og hvordan vi hjælper, et andet vigtigt perspektiv er fra den anden side; dem vi hjælper. Derfor er vi meget glade for, at nedenstående alumner har givet følgende udtalelser:
Nomi Forchhammer, Selvstændig kommunikationsrådgiver
“På Board Institutes bestyrelsesuddannelse gik det op for mig, at jeg slet ikke arbejdede med dét, jeg brændte for. Da jeg luftede de tanker for Jackie, gav han mig med det samme den støtte, der skulle til, for at jeg turde kaste mig ud som selvstændig. Som mentor har han hjulpet med alt lige fra at se kontrakter igennem til at give mig den opbakning og skub, jeg har brug for, for at turde stå på mine egne ben – og den dag i dag, er jeg hamrende taknemmelig for, at jeg fik hjælpen til (endelig) at tage en ny vej i min karriere – og at jeg altid ved, at jeg kan ringe og spørge om hjælp hos Jackie og teamet hos Board Institute”.
Katharina Nøhr, Corporate Partnership Manager i Red Barnet
”Board Institute har styrket mit netværk og samtidig stillet mig endnu skarpere på hvad det kræver at sidde i bestyrelser.
Jeg vil klart anbefale Board Institute til andre, særligt grundet det netværk man får. Det har hjulpet mig og jeg bruger det netværk og de kompetencer jeg har fået hver eneste dag.”
Christopher Lee Dahm, Advisory Board medlem i Holmgaard og Tankespil
”Jeg har været utrolig glad for hele processen med Board Institute. Da Marius rakte ud til mig første gang, klædte han mig rigtig godt på for at tage den rette beslutning, uden at presse på for at jeg skulle tage uddannelsen. Uddannelsen i sig selv var fyldestgørende, indsigtsfuld og jeg fik et rigtig godt netværk undervejs. Efterfølgende har Board Institute været utrolig gode til at hjælpe mig med rekrutteringen. Det har de blandt andet gjort ved at hjælpe til med udviklingen af mit bestyrelses CV. De har inviteret til flere netværksarrangementer, og så har Marius altid været god til at informere mig og sende relevante bestyrelses- og advisory board poster, hvor han mener, at jeg har den rette profil.
Så alt i alt vil jeg kalde Board Institute en meget personlig bestyrelsesuddannelse, hvor der er gensidig respekt, og de lærer dig rigtigt at kende.
Board Institute får min varmeste anbefaling.”
Kristoffer Lilliedal, Adm. Direktør
”Siden jeg tog bestyrelsesuddannelsen fra Board Institute har det åbnet mine perspektiver for, hvordan man sammensætter en professionel bestyrelse. Jeg lærte også, at man skal kravle før man kan gå. Derfor besluttede vi at starte et advisory board før en professionel bestyrelse, hvilket var den rette beslutning for os. Vores advisory board har været enormt værdifuldt, og med indstilling af kandidater fra bestyrelsesuddannelsen sidder vi i dag med et professionelt advisory board med virkelig stærke individer og god diversitet i personer og kompetencer.
Derudover har bestyrelsesuddannelsen og Board Institute også hjulpet mig med at lande to advisory board poster.”
Skal vi også hjælpe dig?
I denne artikel har vi gennemgået, hvordan vi hjælper med rekruttering, og vi håber selvfølgelig, at vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere.
Hvis du er alumne og gerne vil have vores hjælp til rekruttering eller til at komme i betragtning til bestyrelsesposter, så ræk ud til os.
Hvis du endnu ikke har taget uddannelsen, så ræk også gerne ud til os for en snak om, hvorvidt uddannelsen kan være det rette næste skridt i din karriere. På uddannelsen lover vi at holde dig opdateret på og lære om de centrale aspekter af bestyrelsesarbejde i dagens Danmark, så kontakt CEO Marius Sangild på ms@jackie-phillip.com for en uforpligtende snak om bestyrelsesuddannelsen.