Personer som kan få pålagt konkurskarantæne i henhold til konkurslovens § 157
Før vi kan komme ind i reglerne om konkurskarantæne, skal erhvervsvirksomheden være gået konkurs. Dette gælder både kapitalselskaber, men også personlige firmaer. Det er kurator i konkursboet, der kan udtage stævning imod dig og kræve, at du skal idømmes konkurskarantæne, altså ikke have lov at sidde i nogen ledelser, typisk i 3 år. Det er Skifteretten eller Sø- og Handelsretten i København, der idømmer dig konkurskarantæne, efter påstand herom fra Kurator. Du kan få beskikket en advokat og evt. afhjælpe dette med påstand om frifindelse.
Endvidere – og dette er super vigtigt – er det alene personer, som inden for 1 år før konkursens indtræden (dekretdagen) har deltaget i selskabets ledelse, der kan blive pålagt konkurskarantæne. Har du solgt dit selskab, og det efter fx 6 måneder går konkurs, kan du altså blive ramt. Har du kalenderåret som regnskabsperiode, er det derfor altid en god ide at sælge din virksomhed i januar lige efter aflæggelse af årsrapport (aflæg den hurtigt netop i salgsåret), hvis det er en risikobetonet virksomhed. For så går der jo 1,5 år, før end Selskabet kommer under konkursbehandling, hvis årsrapport ikke indgives regnskabsåret efter, at du har solgt…. Godt fif!
I hvert fald hvis du sælger til nogen, som potentiel kan ”køre virksomheden i hegnet”.
Direktøren i kapitalselskaber og i personligt drevne firmaer kan pålægges konkurskarantæne. Men bemærk, hvis du pålægges konkurskarantæne i dit kapitalselskab i egenskab af direktør, kan du fortsat godt være direktør i dit enkeltmandsfirma…-Altså i den periode du har konkurskarantæne og ikke kan sidde i ledelsen i kapitalselskaber.
Hvad skal der til for at idømmes konkurskarantæne efter seneste retspraksis?
Det afgørende i disse typer af sager, er hvorvidt du har udvist ”grov uforsvarlig forretningsførelse”. Har du udvist grov uforsvarlig forretningsførelse, idømmes du konkurskarantæne, helt berettiget.
Hvad dækker det begreb så over; herunder hvad er ”grov uforsvarlig forretningsførelse”, egentlig? Det er en konkret vurdering, men fx manglende ind berettelse af moms og SKAT og manglende betaling heraf, er naturligvis grov uforsvarlig forretningsførelse, vi kan jo ikke bruge det offentlige som kassekredit, det siger sig selv. Manglende bogføring og manglende lige-fordeling af kreditorer og generelt dårligt overblik på din forretning kan også være at karakterisere som ”grov uforsvarlig forretningsførelse”.
Advokat Jackie Phillip fra Board Institute, der har stor erfaring i førelse af netop denne type sager, plejer i Skifteretten at procedere på; at der ”jo har været lidt slinger i valsen og måske lidt uforsvarlighed”, ellers havde kurator ikke nedlagt påstanden om konkurskarantæne. Men ”der er ikke grov uforsvarlighed i forretningsførelsen. Og det er den balancegang, der skal synliggøres i retten, og det skal frem, at uforsvarlig forretningsførelse ikke er det samme som ”grov uforsvarlig forretningsførelse”. Det er klart, hvis det virkelig er groft, må man ligge sig ned og tage de 3 år.
Stråmænd og de facto ledere
Det er som udgangspunkt groft uforsvarlig forretningsførelse, at deltage (være registreret som direktør), eller agere som stråmand i et selskabs ledelse (du er blot indsat men laver intet og kender ikke til driften), eller deltage som skyggeledelse (reel direktør men ikke registreret), hvor man faktisk og reelt driver selskabet men sætter andre personer ind i ledelsen, for ikke at blive set. Altså både den registrerede direktør, stråmanden og ”ham / hende” bagved som skyggeleder kan idømmes potentiel konkurskarantæne, hvis der er grov uforsvarlig forretningsførelse i selskabets drift, ellers er vi jo slet ikke inde i disse regler.
Hvorvidt man officielt bliver anset som en del af ledelsen, er som udgangspunkt, hvad der er oplyst på Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR.dk). Man bruger dagen, hvor af-registreringen fandt sted, så husk det er ufatteligt vigtigt at få dig selv af-registreret officielt, den dag du reelt udtræder, fordi du hæfter til den dag du officielt udtræder på Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister.
Man kan dog også blive anset som en del af selskabets ledelse, hvis man har haft den reelle ledelse i selskabet. I den bedømmelse, vil retten blandt andet lægge vægt momenter, som:
- fuldmagtsadgang til Selskabets bankkonto,
- instruksbeføjelsen over selskabets ansatte,
- kontakten med tredjemand på vegne af selskabet,
- kompetencen til at indgå større og væsentlige aftaler (tegningsretten), og
- man havde en person over sig, som traf de endelige beslutninger.
Jackie Phillip & Co. Advokatfirma, der står bag Board Institute, vandt for nylig en konkurskarantænesag hos Retten i Hillerød, BS-52894/2019-HIL. Et af hovedpunkterne i sagen omhandlede, hvorvidt klienten (Sagsøgte) havde været en del af selskabets ledelse eller ej. Kurator argumenterede for, at vores klient (Sagsøgte) havde haft den daglige ledelse i selskabet samt instruktionsbeføjelsen over de ansatte. Vi argumenterede blandt andet for, at han havde haft den daglige ledelse på selve driftsstedet, når ejeren/direktøren ikke var på kontoret, og at det ansvar vores klient havde, ikke skulle forstås i henhold til det selskabsretlige ansvar, men derimod som bestyrer af en bar, hvorfor han ikke havde kompetencen til at indgå større aftaler mv. Retten fandt på grundlag af Sagsøgtes forklaring og vores juridiske argumenter, at klienten (Sagsøgte) ikke havde været en del af ledelsen, hvorfor han blev frifundet. Sagen blev kæret til Landsretten af Kurator, men der vandt vi naturligvis også. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsretten.
Bemærk, den nyeste retspraksis siger, at hvis du uden dit samtykke blevet registreret som stråmand (direktør), har du selv bevisbyrden for, at du ikke selv har gjort det. Altså i en virksomhed du intet har med at gøre, og du ikke kender til. Ser du en sådan registrering i din digitale post og den ikke vedrører dig, skal du derfor naturligvis reagere STRAKS, ellers hæfter du!
Selskabsoverdragelse og ny retspraksis
I en anden sag Jackie Phillip & Co. Advokatfirma vandt ved Retten i Sønderborg, BS-37077/2020-SON, og efterfølgende stadfæstet hos Vestre Landsret, BS-23173/2021-VLR, var et af hovedpunkterne, hvorvidt klienten (Sagsøgte) havde overdraget selskabet reelt eller proforma, og drevet det videre. Her havde vi argumenteret for, at der var foretaget de korrekte registreringer på CVR.dk, også tidsmæssigt, samt at klienten ikke havde deltaget i selskabets drift efter salget, at den nye direktør havde overtaget ledelsen og forestod kontakten med tredjemand og forretningspartnere, og at direktøren havde modtaget bogføringen, hvilket også blev understøttet af overdragelsesaftalen, mailkorrespondancer og til dels revisorens forklaring i retten. På denne baggrund fandt Retten, at overdragelsen havde været reel, og at det ikke var bevist, at bogføringen ikke var videregivet mv.
Det er derfor meget vigtigt, at få dokumentation for overlevering samt foretage de relevante registreringer, så snart det er muligt. Hav styr på dine dokumenter og få dine ændringer registret online straks.
Husk også, at har du været uheldig tidligere at få pålagt konkurskarantæne i et koncernforbundet selskab, kan man ikke få pålagt konkurskarantæne i et andet koncernforbundet selskab (samme koncern), så længe karantæneperioden ikke er udløbet. Vi for nyligt har haft en sag i Sø- og Handelsretten, BS-31618/2020-SHR, hvor vi dokumenterede, at klienten havde en konkurskarantæne fra et koncernforbundet selskab, hvilket medførte at kurator trak sin stævning tilbage og hævede sagen.
