Bestyrelsens rolle og ansvar i ESG-arbejdet

I takt med at samfundets forventninger og krav til alle virksomheders ansvarlighed og værdier stiger, bliver ESG-kravene (Environmental-Social-Governance) stadigt mere og mere centrale for din virksomheds chancer for succes. Som bestyrelsesmedlem spiller du en afgørende rolle i at sikre, at virksomheden lever op til disse krav og skaber langsigtet værdi for alle interessenter. Derfor vil vi i dette blogindlæg udforske, hvad bestyrelsens ansvar og opgaver er i forbindelse med disse ESG-krav.

Ekspert på området og underviser hos Board Institute, Hans-Christian S. Andersen udtaler følgende: ”Det er afgørende, at ESG ikke må ses som en omkostning, men som en mulighed for at dreje virksomheden i en mere bæredygtig retning og dermed en mulighed for langsigtet benefit og en differentieret strategi. I mange virksomheder ses ESG som en omkostning, og den kan være svær at vælte over på kunder, derfor bør man i stedet bruge ESG som en mulighed”.

Hvad indebærer ESG?

Det første skridt for enhver bestyrelse er at oparbejde en dybere forståelse for, hvad ESG-kravene indebærer og betyder. Det omfatter nemlig ikke kun miljø- og klimamæssige forpligtelser, men også sociale og governance-krav. Derfor er det af stor værdi for bestyrelsen at være opmærksom på regler, standarder og især bedste praksisser på ESG-området. ESG-kravene kommer fra EU’s CSRD-direktiv som grundlag for den ESG-rapportering vi ser i dag, det står i modsætning til ESG i USA hvor der ikke er krav, men ESG-rapportering foregår på frivillig basis, udtaler Hans Christian Sune Andersen.

Environmental (de miljømæssige faktorer)

Miljømæssige faktorer omhandler virksomhedens påvirkning af miljøet (og klima) og dens evne til at drive en bæredygtig forretning i praksis. Dette kan eksempelvis omfatte reduktion af CO2-udledninger, større energieffektivitet, bedre affaldshåndtering, optimering af vandforbrug, og beskyttelse af natur. Virksomheder skal også tage hensyn til klimaforandringer og tilpasse deres forretningsstrategier til at imødekomme disse udfordringer.

 

Social (de sociale faktorer)

Sociale faktorer relaterer sig til virksomhedens forhold til dens interessenter, herunder medarbejdere, leverandører, kunder, samfundet og hvad der ellers kan være af interessenter. Dette område omfatter spørgsmål om medarbejderes rettigheder, mangfoldighed og inklusion i organisationen, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår i hele forsyningskæden, social retfærdighed og bidrag til samfundet gennem eksempelvis filantropi og samfundsansvar.

 

Governance (de ledelsesmæssige faktorer)

Ledelsesmæssige faktorer vedrører virksomhedens interne styring, ledelsesstruktur og etiske standarder og værdier. Dette omfatter god selskabsledelse, gennemsigtighed i rapportering, beslutningstagning og forretningspraksis, men også bestyrelsens sammensætning og funktion, og håndhævelse af virksomhedens retningslinjer og politikker.

 

Sådan kan du integrere ESG i din strategiske beslutningstagning

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at ESG-overvejelser og krav integreres i virksomhedens overordnede strategi og beslutningsprocesser. Dette kan omfatte udviklingen af ESG-målsætninger, retningslinjer og politikker samt en løbende rapportering og overvågning af virksomhedens fremskridt mod disse mål. Derfor har vi her samlet en kort guide til hvordan du kan tænke ESG ind i dine beslutninger som bestyrelsesmedlem.

 

Indarbejd ESG i virksomhedens strategi

Bestyrelsen bør arbejde tæt sammen med ledelsen om at integrere ESG-mål og initiativer i virksomhedens overordnede strategi, forretninger og daglige drift. Dette kan omfatte at identificere de områder, hvor virksomheden kan gøre fremskridt inden for ESG, og fastlægge mål og planer for hvordan (og hvornår) man kan opnå dem.

 

Risikostyring ud fra ESG

Identificering og håndtering af ESG-relaterede risici er en vigtig opgave for bestyrelsen. Dette kan omfatte alt fra miljø- og naturrelaterede risici og forsyningskædeproblemer til sociale udfordringer og god governance-praksis. Bestyrelsen skal sikre, at virksomheden har passende politikker og procedurer på plads for at minimere og håndtere disse risici – således at man ikke ender i en dårlig sag.

 

Overvågning og rapportering af ESG

Bestyrelsen har ansvaret for at overvåge virksomhedens ESG-præstationer og rapportere disse til interessenter. Dette kan omfatte udarbejdelse af ESG-rapporter og andre former for ekstern kommunikation for at demonstrere virksomhedens engagement og fremskridt inden for ESG-området. Bestyrelsen bør udpege ansvarlige for at føre tilsyn med implementeringen af ESG-initiativer og sikre, at virksomheden lever op til sine forpligtelser på disse områder. Dette kan omfatte udpegelse af en ESG-komite eller et ansvarligt bestyrelsesudvalg.

 

Integrer ESG i rapportering

Bestyrelsen bør sikre omfattende rapportering af virksomhedens ESG-præstationer og fremskridt på regelmæssig basis. Dette kan omfatte en udvikling af KPI’er relateret til ESG, som bestyrelsen kan bruge til at evaluere virksomhedens præstationer på disse områder.

 

ESG som en ”smutvej” til stærkere stakeholder-relationer

Bestyrelsen bør også arbejde på at styrke virksomhedens engagement med interessenter, herunder medarbejdere, investorer, kunder og samfundet som helhed. Dette kan bidrage til at opbygge tillid og skabe en positiv virkning på virksomhedens omdømme og dermed virksomhedens langsigtede levedygtighed. Bestyrelsen bør aktivt engagere sig med interessenter, herunder investorer, medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet, og kommunikere klart om virksomhedens ESG-indsats. Dette kan omfatte dialog og samarbejde med interessenter for at forstå deres forventninger og bekymringer samt rapportering om virksomhedens ESG-præstationer og -fremskridt

Konkrete anbefalinger

Som opsamling på disse denne guide, giver Hans Christian Sune Andersen følgende liste med sine anbefalinger til virksomheder:
”For at gå forrest i implementeringen af ESG-kravene bør bestyrelsen:

  • Etablere en ESG-komité for at sikre fokus og koordinering.
  • Sikre at ESG-mål integreres i virksomhedens overordnede strategi.
  • Implementere risikostyringsprocesser for ESG-relaterede risici.
  • Udnævne en Chief Sustainability Officer (CSO) i ledelsen til at lede ESG-initiativer.
  • Integrere ESG-målsætninger i incitamentsprogrammer for både ledelse og medarbejdere.
  • Fremme en kultur af bæredygtighed og social ansvarlighed gennem hele organisationen.”

Husk kontinuerlig læring og udvikling

Endelig bør bestyrelsen kontinuerligt lære og udvikle sig inden for ESG-området – ligesom på alle andre områder. Dette kan omfatte deltagelse i kurser, seminarer og workshops om de bedste praksisser på ESG-området, samt at holde sig opdateret på de seneste udviklinger og tendenser inden for området.

I sidste ende er det vigtigt for danske virksomheder og bestyrelsesmedlemmer at sikre, at ESG ikke bare er en trend, men bliver og forbliver en integreret del af virksomhedsstyring og -strategi. Ved at tage aktiv del i at imødekomme ESG-kravene kan bestyrelsen bidrage til at skabe langsigtede værdi og beskytte virksomhedens omdømme og fremtidssikre dens succes.

Hvis du tænker, at en bestyrelsesuddannelse hos Board Institute kunne være den rette måde for dig at lære mere om ESG og samtidig holde dig opdateret på og lære om de øvrige aspekter af bestyrelsesarbejde i dagens Danmark, så kontakt CEO Marius Sangild på ms@jackie-phillip.com for en uforpligtende snak om bestyrelsesuddannelsen.