I en verden, der konstant udvikler sig med hastige skridt, er det vigtigere end nogensinde før for erhvervsledere at være opmærksomme på fremtidsforskning og megatrends. Disse er ikke blot interessante emner for akademikere og forskere, men udgør også afgørende redskaber for virksomhedsledere, der ønsker at være bedst muligt forberedt, når man skal navigere gennem et stadigt skiftende forretningslandskab. I dette blogindlæg vil vi forklare, hvorfor kendskab til fremtidsforskning og megatrends er essentielt for erhvervsledere, og hvordan det kan bidrage til at både forme og styrke dine beslutninger og strategi i virksomhederne.
Ekspert og CEO ved Institut for Fremtidsforskning (CIFS) Daria Krivonos er fast underviser på Board Institute bestyrelsesuddannelsen, og her har vi interviewet hende for at give dig et indblik i hvad fremtidsforskning er og kan bruges til.
– Først og fremmest ved jeg, at der sidder mange derude og tænker: hvordan forsker man lige i fremtiden?
Daria: ”I CIFS forsker vi i fremtiden ved at samle eksperter på tværs af mange forskellige discipliner og baggrunde, for at vi så kan anvende en kombination af metoder og værktøjer, herunder:
Scenarieplanlægning: Vi udvikler plausible fremtidsscenarier for at hjælpe organisationer med at forberede sig på forskellige mulige fremtider.
Megatrendsanalyse: Vi identificerer og analyserer de globale megatrends, der påvirker fremtiden, såsom demografiske ændringer, teknologiske fremskridt og geopolitisk udvikling.
Trendmapping: Vi sporer alle de nye tendenser, der kommer på tværs af forskellige sektorer for at forstå deres potentielle indvirkning på fremtiden.
Strategisk fremtidsforskning: Vi understøtter diverse organisationer i strategisk beslutningstagning gennem fremtidsforskningsmetoder og ved oplæring og opbygning af inhouse kapabiliteter i organisationerne til at kunne forstå og agere i de trends, vi ser.
Workshops og rådgivning: Vi gør vores for at engagere os med kunder. Det gør vi eksempelvis via workshops, diverse rådgivningstjenester og specialiserede forskningsprojekter for at identificere fremtidige udfordringer og muligheder med relevans for den pågældende sektor, virksomhed eller endda et helt marked.”
– Hvorfor er fremtidsforskning vigtigt? Og hvad kan man bruge det til som erhvervsleder eller bestyrelsesmedlem?
Daria: ”Vi mener at fremtidsforskning er afgørende af flere grunde:
Først og fremmest kan det hjælpe virksomheder i den strategiske planlægning. Det kan hjælpe organisationer og regeringer med at udvikle langsigtede strategier ved at forstå de potentielle fremtidsscenarier, som vi kan se ind i. Det afhjælper kortsigtede løsninger og er med til at sikre en fremtidsparathed og giver samtidig en mulighed for tidligt at se potentialer, før de bliver tydelige for alle. Dertil kan fremtidsforskning være et redskab til at styrke sin risikostyring. Det kan bidrage til at identificere risici og usikkerheder for at håndtere dem bedre, også dem der pt kun er ved at tegne sig i horisonten. Der er også det innovative aspekt, hvor fremtidsforskning kan inspirere til innovation ved at identificere de nye tendenser og muligheder, man kan se frem mod. De to sidste ting, vi mener er vigtigt, er, at det kan bidrage til, at især politiske beslutningstagere kan skabe fremadskuende politik, som har fremtidige generationer i betragtning og dermed skabe bedre policy. Det sidste punkt, jeg vil fremføre, er tilpasningsevnen. Fremtidsforskning, og den viden man kan få derfra, forbereder én bedre til netop fremtiden. Hvis du ved noget på forhånd om, hvilke trends der er dominerende i tiden, så vil du have større sandsynlighed for at undgå chok og dermed have en bedre tilpasningsevne.”
– Når I kommer med ”forudsigelser” om fremtiden? Hvor sikre er I så på, at det er det, der sker? Og når det ikke sker, hvad er forklaringen så?
Daria: ”Jo, altså pointen med fremtidsforskning er ikke at forudsige fremtiden med sikkerhed, men snarere at identificere de scenarier, som er mest sandsynlige og ikke mindst de drivkræfter, early warnings, man skal holde øje med. Når forudsigelser ikke bliver til virkelighed, skyldes det ofte uforudsete faktorer eller interaktionen mellem flere forskellige drivkræfter. Det kan eksempelvis være den dynamiske karakter af samfunds- og teknologisk udvikling, som fremtidsforskningen ikke altid rammer plet på.”
– Inden for det område, der er erhvervslivet og bestyrelsesarbejde, hvad er så de vigtigste udviklinger, vi skal forholde os til i de næste 5-10-15-20-30 år?
Daria: ”Nogle af de vigtigste udviklinger, der skal adresseres i de kommende årtier, er:
Først og fremmest den digitale transformation: Der sker konstante fremskridt inden for AI, automatisering og den digitale økonomi, som vil transformere både erhvervslivet og bestyrelsesarbejdet. Dertil ser vi en megatrend i bæredygtighed og ESG med et øget pres fra interessenter for netop at have en bæredygtighed forretning og overholde og indtænke ESG-kravene i sin strategi.
På en anden front ser vi ind i store ændringer i vores demografi. Befolkningerne i vores del af verden bliver ældre og ældre, og de fødselsrater og ungdomsbølger, vi ser i andre regioner af verden, vil påvirke både arbejdsmarkedet og forbrugeradfærd og bør derfor også indtænkes i virksomheders strategi. Lidt i tråd med det her, ser vi også spændinger mellem globalisering på den ene side overfor en regionalisering og tenderende protektionisme, som vil påvirke forsyningskæder, markeder og internationalt samarbejde. I direkte forlængelse af det, står vi også en geopolitisk usikker tid. Vi ser alt fra handelskrige, regionale konflikter og politiske skift, som kan påvirke globale markeder og virksomheders strategier.
En anden ting, der påvirker virksomheders strategier, er nogle af de anderledes markedstrends, vi ser: Der kommer flere platformøkonomier og deleøkonomiske tiltag og mange nye former for samarbejde. Vi ser også en trend med en forandret arbejdskultur, hvor flere vil tage fjernarbejde, og gig-økonomien og de ændrede forventninger til arbejde blandt arbejdstagere vil stille nye og større krav til rekruttering og medarbejderpleje.
Afsluttende synes jeg, det er vigtigt at sige, at usikkerhed er en uomgængelig præmis, og så vidt muligt bør man forsøge at identificere kognitive biases i organisationen, som kan efterlade én selvsikker, men uforberedt til forandring.”
Fremtidsforskning og opmærksomhed på – og viden om – megatrends kan altså være afgørende for dine chancer for succes. På Board Institutes bestyrelsesuddannelse kan du lære endnu mere om fremtidsforskning og alle de andre centrale aspekter af bestyrelsesarbejdet.
Hvis du vil vide mere om dette, kan du kontakte Board Institute CEO Marius Sangild på ms@jackie-phillip.com