Board Institute sætter nu fokus på ESG i bestyrelsen!

ESG fylder mere og mere i de danske virksomheder. Mange mener, at de allerede er godt på vej og får gode målinger i ESG-ratings. Men står vi stærkt nok når øjnene pludselig kigger dybere i vores virksomhed? Det er ikke længere nok, at bruge ESG som et ”key-word” når omverdenen forventer, at vi tager aktivt stilling og integrerer ESG og socialt ansvar i vores strategier. Har vi retningen klar, og eksekverer vi hurtigt nok? Eller bliver vi ved med at udskyde på grund af andre emner, der kommer øverst på dagsordenen når vi mødes?

Board Institute har spurgt vores nyeste gæsteunderviser Elizabeth Boye om nogle af de vigtigste punkter for ESG i bestyrelserne. Elizabeth har rådgivet talrige små og mindre virksomheder, med bæredygtig forretnings- og værdikædeudvikling i over 25 år. Derudover har hun stået i spidsen for sustainability due diligence af COOPs kaffeværdikæder og rådgivet Danisco/Nordzucker om ansvarligt indkøb igennem 10 år. Hendes firma grundlagde den globale CSR Juice Platform, er medstifter af Global River Center A/S m.m.

  1. Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til ESG i bestyrelsen lige nu?

”Det er vigtigt nu og her for at sikre virksomhedens fremtidige eksistens igennem de verserende kriser som klimaforandringerne, svigtende forsyningssikkerhed, politisk ustabilitet, tiltrækning af tilstrækkelige human ressources etc.” 

  1. Hvornår har vi taget stilling til ESG-agendaen? Der bliver ofte sagt i virksomhederne, at de har taget stilling til det og får gode resultater i ESG-ratings, men betyder det, at de har gjort nok?

”Det ligefremme svar er, at integrationen af ESG i virksomheden starter med en afklaring af hvilken ambition virksomheden har. Det må tage udgangspunkt i hvilken type virksomhed det er, hvordan risiko-billedet og udviklingspotentialet på ESG ser ud for den virksomhed og ikke mindst, hvilket værdisæt virksomheden drives på. Du kan gøre nok efter ovennævnte egen målestok. Eksterne målestokke er desuden f.eks. lovgivning at leve op til ESG data-kravene dine kunder stiller til dig og ikke mindst dine aktionærer og øvrige interessenter”.

  1. Hvad skal vi have af målsætninger for ESG i vores bestyrelse?

”Det er jo netop helt individuelt afhængigt af ambitionsniveau. Som Dansk SMV, der ikke pt. rammes lige så meget af de omfattende EU lovgivningskrav, som den større virksomhed, er der fortsat mere rum til at definere dette… EU-lovkravene for bæredygtig forretningsførelse og rapportering kommer dog også til den mindre virksomhed på sigt og en proaktiv og strategisk forberedelse på dette arbejde betaler sig som udgangspunkt rigtig godt. Det er modsat dyrt og svært at skulle leve op til en kompleks lovning som CSRD og SDD overnight og værdien for virksomheden bliver minimal”.

Sæt kryds i kalenderen d. 20/03/2023 hvor du har mulighed for at møde vores nyeste gæsteunderviser Elizabeth som vil inddrage og uddybe ovenstående spørgsmål i undervisningen, til vores spændende masterclass på NH Collection i København.

For mere information eller tilmelding til dette, ring gerne vores uddannelsesdirektør Marius Sangild på telefon +45 3131 0080 eller skriv en mail til ms@jackie-phillip.dk